Out-of-the-Box Konfigurator
3dconfig – VCPQ-platform til konfiguration, visualisering og salg
Fra komplekse produkter til en enklere digital salgsproces.
3dconfig er en færdigudviklet VCPQ-platform (Visual Configure, Price, Quote), der hjælper producenter med at digitalisere salget af produkter med mange varianter, materialer og valgmuligheder.
Platformen samler produktkonfiguration, 3D-visualisering, prisberegning og tilbudsgenerering i én sammenhængende løsning. Kunder og forhandlere kan sammensætte produkter, se resultatet med det samme og arbejde videre med en konkret konfiguration. Samtidig sikrer virksomhedens produktregler, at valgene stemmer overens med de muligheder, der faktisk kan leveres.
Hurtigere fra produktvalg til salg
Når komplekse produkter bliver lettere at forstå og konfigurere, bliver købsprocessen også enklere. Kunden får et bedre grundlag for at træffe beslutninger, mens salgsteamet bruger mindre tid på manuelle beregninger, gentagne afklaringer og tilbud.
Det giver mulighed for en mere effektiv salgsproces, færre fejl og en bedre oplevelse for både kunder, forhandlere og medarbejdere.
Én platform – data der kan bruges flere steder
3dconfig samler virksomhedens produktdata, materialer og produktregler i et fælles fundament. Det betyder, at en konfiguration kan danne grundlag for mere end blot den visuelle produktoplevelse.
De samme data kan blandt andet bruges til prisberegning, generering af produktbilleder og udarbejdelse af tilbud, PDF-dokumenter og styklister. Det reducerer behovet for at vedligeholde information flere steder og gør det lettere at holde produktinformation og salgsmateriale opdateret.
Platformen kan desuden integreres med virksomhedens eksisterende PIM-, ERP- og databasesystemer. 3dconfig kan hente relevante data fra de eksisterende systemer og sende konfigurationer, produktbilleder og andet genereret materiale tilbage, afhængigt af integrationsopsætningen. På den måde kan platformen indgå som en aktiv del af virksomhedens eksisterende arbejdsgange frem for at fungere som et isoleret værktøj.
Mere kontrol og fleksibilitet
3dconfig er udviklet som en standardiseret platform på baggrund af mere end 26 års erfaring med produktvisualisering og konfiguratorprojekter. I får derfor et gennemtestet fundament frem for at skulle udvikle en løsning fra bunden.
Virksomheden kan selv vedligeholde centrale produktdata, materialer og regler. Det gør det lettere at håndtere ændringer i sortimentet og introducere nye varianter uden at skulle starte et nyt udviklingsforløb hver gang.
Platformen kan samtidig udvides i takt med virksomhedens behov, mens 3d-empire fortsat kan hjælpe med udvikling, 3D-indhold og integrationer.
Resultatet er større kontrol over produktdata, mindre manuelt arbejde og en mere sammenhængende vej fra produktkonfiguration til salg.